Introduktion til programmering og kodning

Introduktion til programmering og it-tankegang

5-dages kursus

Om kurset

På dette kursus lærer du at udvikle hjemmesider og webapps fra bunden samt at forstå grundlæggende it-tankegang. Du vil opnå færdigheder i HTML, JavaScript og SQL, hvilket gør dig i stand til at skabe simple webapps. Kurset henvender sig til dig, der ikke tidligere har arbejdet med it-teknologi og programmering.

Konkret vil du på dette kursus lære at kode og programmere med udgangspunkt i, hvordan internettet fungerer. Du vil først lære, hvordan man laver hjemmesider (HTML) med knapper og inputfelter (HTML Forms). Dernæst vil du lære, hvordan man koder i det mest udbredte programmeringssprog på internettet: JavaScript. JavaScript har den fordel, at det kan bruges på hjemmesider, uden at man behøver installere noget som helst.

Vi starter kodningen helt fra bunden; stille og roligt vil du lære at bruge flere og flere facetter af kodning/programmering, indtil du er i stand til at lave simple programmer.
Herefter vil du lære at bruge databaser i sproget SQL. Undervejs vil vi også se på, hvad programmering er og hvilken rolle, kunstig intelligens spiller ift. programmering. Til sidst kobler vi det hele sammen (hjemmesider + programmering + databaser), så du forstår, hvordan webapps på internettet virker.

Kurset kører flere gange, og nye datoer kommer løbende.

Dette får du ud af kurset

Du lærer at lave hjemmesider i HTML med knapper og inputfelter (HTML Forms)

Du lærer at kode simple programmer i JavaScript

Du kan tilgå informationer fra SQL-databaser

Udvikle simple web-apps ved at kombinere hjemmesider, programmering og databaser

Forklare kode og relevante overvejelser for en it-professionel målgruppe

Praktisk info

Ny dato kommer snart
Varighed: 5 dage
Sted: IT-Universitetet i København
Undervisningssprog: Dansk
Fuld forplejning
Åbent for alle
Pris: 20.000 kr

Ledige pladser


Download den fulde kursusbeskrivelse her

Har du spørgsmål? om korte kurser?
Kontakt mig endelig

Phillip Sønderberg

Philip Sønderberg
Head of ITU Professional Courses
phiso@itu.dk
+45 30457834

Claus Brabrand
Mød din underviser

Claus Brabrand

Claus Brabrand er professor ved IT-Universitetet i København. Han er desuden leder af forskningscentret Center for Computing Education Research (CCER).

Han har en ph.d. fra Aarhus Universitet fra 2003 i design, analyse og implementering af programmeringssprog til internettet.

Claus vandt i 2020 Uddannelses- og Forskningsministeriets undervisningspris, der uddeles til særligt inspirerende og engagerede undervisere på de videregående uddannelser. Han har i over 20 år undervist i programmering på forskellige universiteter i Danmark og har blandt andet stor erfaring i at undervise studerende, der ikke før har arbejdet med programmering.

Claus har desuden organiseret og undervist på IT-camps, der er særlige forløb målrettet kvindelige gymnasielever uden programmeringserfaring.

Text Ribbon

Det var et fremragende kursus, og jeg ville ønske, at det havde været længere. Der var så mange spændende emner, som man kunne dykke ned i. Jeg vil anbefale det til så mange, jeg kan. Og der er mange mennesker, uanset stilling, der kunne drage fordel af dette kursus.

Anders Peter Schultz, Statens Naturhistoriske Museum

ITU Inspire

ITU Inspire er vores inspirationsunivers, hvor du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, finde vores podcast Tech-away, læse forskningsnyheder og meget mere.

Gå til inspirationssiden